LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Dansk landsholdsfløj har stadig ikke fremtiden på plads

Den danske håndboldspiller Johan Hansen står over for en usikker fremtid, da hans kontrakt med SG Flensburg-Handewitt udløber til sommer

Den tyske klub har besluttet ikke at forlænge aftalen, og hans afløser, slovenske Domen Novak, er allerede på plads. Det kan du læse mere om HER.

Hansen, der har spillet for Flensburg siden 2022, er derfor på udkig efter en ny klub. Selvom han tidligere var rolig omkring situationen, begynder usikkerheden nu at melde sig. Han erkender, at opsigelsen af hans bolig og andre praktiske forhold har sat tankerne i gang.

“Jeg er ikke helt så rolig omkring emnet, som jeg var i januar. Men jeg er stadig rolig. Jeg kan dog mærke, at når man opsiger sin bolig og skal ordne andre ting, begynder tankerne at køre.” siger Hansen til TV2.

Den danske landsholdsspiller er dog optimistisk og i dialog med potentielle klubber. Han håber at have en aftale på plads snart, men har endnu ikke underskrevet en ny kontrakt.

"Vi arbejder på det og har virkelig gode samtaler. Jeg er spændt på, hvor det fører hen, men jeg har endnu ikke underskrevet en kontrakt. Jeg håber, at det sker i den nærmeste fremtid," siger Johan Hansen ifølge fla.de.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder