TTH Holstebro kan nu begynde at sætte kryds i kalenderen.
Efter sidste sæsons fjerdeplads er TTH klar til European League, hvor Benfica, HCB Karviná og Bathco BM Torrelavega venter.
Det europæiske eventyr begynder 29. september med en udekamp mod Karviná i Tjekkiet.
Ugen efter kommer Benfica til Gråkjær Arena, inden TTH tager turen til Spanien for at møde Torrelavega.
I november venter returopgørene. Først hjemme mod Torrelavega og derefter hjemme mod Karviná, inden gruppespillet rundes af 1. december med en tur til Portugal og Benfica.
De to bedste hold i gruppen går videre til næste fase.
Dermed venter der TTH Holstebro seks europæiske kampe på lidt over to måneder.





























