Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Dansk profil forlænger aftalen med GOG

Den 24-årige fløjspiller bliver i klubben frem til sommeren 2026, såfremt kontraktens klausul ikke tages i brug.

Fløjspiller Oskar Vind har forlænget sin kontrakt med GOG, så den nu gælder frem til sommeren 2026. Forlængelsen blev offentliggjort i forbindelse med fredagens ligakamp mellem TTH Holstebro og GOG.

Om forlængelsen udtaler den 24-årige fløjprofil:

“Først og fremmest trives jeg rigtig godt her i GOG. Vi spiller i toppen af dansk håndbold, og så føler jeg også, jeg stadig har et udviklingspotentiale her i klubben. Derfor var det ikke et svært valg at forlænge her”, udtaler han til TV2 Sport.

Kontrakten indeholder dog en klausul, der giver Vind mulighed for at skifte, hvis en større klub viser interesse. Dette bekymrer dog ikke GOG-direktør Kasper Jørgensen, som blot ser positivt på forlængelsen:

“Vi kender det jo fra tidligere. Vi har gjort det mange gange før med Lasse Møller, Niclas Kirkeløkke, Mathias Gidsel og Simon Pytlick. De har alle haft sådan en form for kontrakt, og det lever vi fint med. Vi finder de næste, og Oskar er en af dem, og så sender vi ham glad afsted i 2026 formentlig” fortæller han, og tilføjer afslutningsvis, 

“Vi er bare rigtig glade for, at Oskar vil være hos os et år mere.”.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER