Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Dansk træner får ny rolle i svensk ligaklub

Mads Lyhne Nielsen bliver assistenttræner i Skånela IF.

Mads Lyhne Nielsen bliver assistenttræner i Skånela IF fra den kommende sæson.

Den 33-årige dansker skal sammen med Tim Lindqvist stå i spidsen for klubbens herrehold i den svenske Handbollsligan, samtidig med at han også får opgaver inden for trænerudvikling og klubbens sociale projekter.

Lyhne Nielsen kommer fra LUGI HF, hvor han de seneste år blandt andet har været cheftræner for udviklingsholdet og assistenttræner for klubbens dameligahold.

“Da jeg i de sidste runder af Herrallsvenskan kommenterede kampen mellem LUGI HF og HK Aranäs og sagde ordene ‘Skånela er i Handbollsligan’, havde jeg aldrig drømt om selv at blive en del af det. Det føles utrolig spændende og er en stor ære. Allerede fra første dialog har jeg fået et meget godt indtryk af klubben – og især af Jimmy og Tim. Skånela IF er en fantastisk klub, som jeg med stolthed kommer til at repræsentere.

Jeg vil gøre mit ypperste for at hjælpe spillerne, Tim og Skånela IF til fortsat succes. Skånela får i mig et ægte foreningsmenneske, som altid giver alt og gerne lidt mere til. Jeg håber med tiden at kunne gøre mig fortjent til min plads i klubben,” siger Mads Lyhne Nielsen til klubbens hjemmeside.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder