SCM Râmnicu Vâlcea kunne tirsdag offentliggøre, at den danske landsholdsbobler Maria Lykkegaard har forlænget sin aftale med klubben.
Lykkegaard skiftede til den rumænske storklub fra Ikast Håndbold forud for den seneste sæson og fortsætter nu sin karriere i Vâlcea efter at have sat sin underskrift på en ny kontrakt.
Den 30-årige stregspiller har en lang karriere bag sig i dansk håndbold. Hun fik sin håndboldopvækst i KFUM København og BK Ydun, inden hun tilbragte otte sæsoner i København Håndbold, hvor hun blandt andet var med til at vinde det danske mesterskab i 2018.





























