Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Dansker nomineret til sæsonens hold i Bundesligaen

Silje Brøns Petersen fra BSV Sachsen Zwickau er nomineret til sæsonens hold i Bundesligaen efter 355 målinvolveringer.

Silje Brøns Petersen kan nu stemmes ind på sæsonens hold i den tyske Bundesliga.

Den 31-årige dansker, der spiller for BSV Sachsen Zwickau, er nomineret på positionen som playmaker i Alsco HBF’s kåring af sæsonens hold.

Brøns Petersen har dobbelt statsborgerskab og har tidligere repræsenteret det tyske landshold, men hun er født og opvokst i Danmark. Hun leverede i den forgangne sæson en markant præstation i Bundesligaen.

Ifølge Alsco HBF blev det til hele 178 mål og 177 assists for BSV Sachsen Zwickau. Det giver samlet 355 målinvolveringer, hvilket var flest af alle spillere i ligaen.

Dermed er hun nomineret i et stærkt felt sammen med Natsuki Aizawa, Alina Grijseels, Lea Gruber og Anika Hampel.

Man kan stemme på sæsonens hold via Alsco HBF’s hjemmeside.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder