Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Danskerklubs klubdirektør om forandringer: Vi er ved at bygge et andet udtryk

HSV Hamburg ændrer sit offentlige udtryk frem mod den nye sæson. Klubben har sat en nedtælling i gang frem mod 6. august, hvor en officiel præsentation ventes.

HSV Hamburg er på vej med et nyt udtryk.

Bundesligaklubben har varslet ændringer i klubbens offentlige fremtoning frem mod den kommende sæson. Det sker samtidig med, at klubbens hjemmeside er under ombygning og viser en nedtælling frem mod 6. august.

Sportsdirektør Johannes Bitter har på Instagram forklaret, at klubben vil tage fansene med i processen over de kommende dage. Selve kernen i HSV Hamburg skal dog ikke ændres.

“Historien består, et nyt kapitel begynder,” siger Johannes Bitter ifølge handball-world.news.

Ifølge Bitter handler ændringen ikke om at fjerne klubbens identitet, men om at styrke det, der allerede kendetegner HSV Hamburg: passionen på banen, følelserne med fansene, sammenholdet i truppen og måden, man lever håndbold på i Hamburg.

På klubbens hjemmeside ledsages nedtællingen af ordene: “Andre ville kalde det en revolution … men vi er i Hamburg. Noget nyt er på vej.”

Dermed lægger HSV Hamburg op til en markant præsentation, uden endnu at afsløre præcis hvad ændringen indebærer. Svaret kommer 6. august.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder