Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Dobbeltlandskamp udsolgt før billetsalget gik i gang

Den 18. juli skal både håndboldherrerne og håndboldkvinderne spille i Royal Stage i Hillerød, men det bliver umuligt at få fat i en billet. De er nemlig - allerede før de blev sat i åbent salg - fuldstændig udsolgt.

Det åbne billetsalg skulle igangsættes i fredags, kl. 10, men DanskHåndbold meldte ud på deres hjemmeside og sociale medier, at det billetsalg ikke blev en realitet, da alle billetter var revet væk i forsalgs-perioden, af Landsholdsklubben, som er et af DanskHåndbolds nye tiltag.

Administrerende direktør i DanskHåndbold glæder sig over den massive interesse der er for landsholdene her frem mod OL: 

“Vi glæder os helt vanvittigt over den fantastiske opbakning, vi har fået til vores nye fantilbud. Landsholdsklubben er blevet modtaget rigtig godt, og vi er spændte på at afsløre endnu flere spændende tiltag i fremtiden, der vil løfte fanoplevelsen til nye højder,” siger han. 

Det er stadig muligt at købe billetter til herrelandsholdets kamp d. 16. juli, hvor de spiller deres første OL-forberedelseskamp i Royal Stage i Hillerød. 

Den 18. juli møder kvindelandsholdet først Norge, hvorefter herrelandsholdet spiller mod Argentina. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER