Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Dramatisk point får millionerne til at rulle ind hos GOG

Kevin Møllers afgørende redning sikrede GOG videre avancement i Champions League. Nu venter både en økonomisk gevinst og europæiske storkampe.

GOG har sikret sig en plads blandt Europas 12 bedste klubhold, og det kan få stor betydning for både økonomien og klubbens sportslige ambitioner.

Kevin Møller blev afgørende i opgøret mod Pick Szeged, da hans redning i kampens sidste sekunder sikrede fynboerne det point, de skulle bruge for at gå videre i Champions League.

Avancementet kan ifølge klubbens direktør, Kasper Jørgensen, gøre en forskel på op mod et par millioner kroner sammenlignet med alternativet European League. Men det handler også om klubbens identitet og de oplevelser, den kan tilbyde sine tilhængere og samarbejdspartnere.

“Det er vigtigt for, at vi kan fastholde det niveau, vi har, men det er også hele fortællingen om, hvad GOG er – og hvad vi kan tilbyde vores sponsorer og vores fans,” siger Kasper Jørgensen til Sport Fyn.

I hovedrunden venter blandt andre Magdeburg, FC Barcelona og Industria Kielce. GOG sigter mod kvartfinalerne, men skal slutte blandt de fire bedste i gruppen for at nå målet.

Inden næste Champions League-opgør mod Sporting Lissabon venter der dog en ligakamp mod Team Ringsted på søndag.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder