Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Dramatiske scener i Silkeborg – nøglespiller i store smerter

Bjerringbro FH tabte lørdag eftermiddag på udebane til Silkeborg-Voel KFUM med 32-24. Kampens største skuffelse kom dog, da Annika Solberg blev skadet i slutningen af opgøret og måtte bæres fra banen.

Bjerringbro FH kæmpede tappert i JYSK Arena, men måtte til sidst se sig slået af Silkeborg-Voel KFUM, som gik til pause med en 16-14-føring og trak yderligere fra i anden halvleg.

Kampen fik en dramatisk afslutning, da Bjerringbro-spilleren Annika Solberg faldt kraftigt og pådrog sig smerter i højre knæ.

BFH-træneren, Martin Albertsen, udtalte sagde følgende til Viborg Stifts Folkeblad efter kampen:

“Det så rigtig grimt ud, og man kunne mærke på Annika, at der var noget ravruskende galt, da hun lå der. Vi håber på det bedste, men jeg frygter, at det er en rigtig slem knæskade, som Annika nu skal igennem.”

Klubben venter nu på yderligere undersøgelser for at få klarhed over skadens omfang.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder