Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Drømmecomeback efter to måneders pause: Sagosen sød Aalborg i Final4

Sander Sagosen gjorde comeback efter to måneders skadespause med seks mål, da Aalborg Håndbold slog Sønderjyske 24-21 og bookede en pokalsemifinale mod Mors-Thy.

Efter to måneders skadespause med en stressbelastning i bækkenet var Sander Sagosen onsdag aften endelig tilbage på banen for Aalborg Håndbold. Combacket kunne næppe have været mere markant, da den norske stjerne leverede seks scoringer og blev delt topscorer i pokalkvartfinalen ude mod Sønderjyske, som nordjyderne vandt med 24-21.

På grund af afbud fra både en skadet Thomas Arnoldsen og en syg Juri Knorr blev Sagosen kastet direkte ind i en stor rolle i det fysisk hårde opgør, hvor Aalborg sikrede sig billetten til Santander Final4 i Jyske Bank Boxen. Over for TV2 Nord glæder nordmanden sig både over holdets arbejdsindsats og at være tilbage i kamp:

“Det er altid sjovt at være tilbage, og selvfølgelig skulle vi have haft Thomas og Juri med, men når de ikke er her, så må vi andre løse opgaverne, og jeg synes, vi knokler som et hold i dag, og vi kæmper, og så betød det lige lidt ekstra at vinde den kamp i dag. Det er virkelig en hold-sejr, og det var fandeme dejligt at være tilbage.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder