Drømme om oprykning: Nu får de endnu et boost
I 1. divisionsklubben Aarhus HC er der en vej i øjeblikket, og det er frem. Klubben drømmer om oprykning til ligaen, og som led i det skal man opruste på flere fronter.
Allerede nu har de hentet HC Midtjylland-profilen Sebastian Jensen, og ifølge handballtransfer er endnu en spændende spiller på vej. Nicolai Nørager kan nemlig blive ny mand i Aarhus-trøjen.
Nørager har spillet seniorhåndbold i TTH, inden han tog til HC Midtjylland i 2015/16-sæsonen, hvor man også blev pokalmestre. Efter det er turen gået over Skive, TMS Ringsted og Fredericia, hvor han fik en treårig kontrakt.
Herfra gik turen til TTH på en etårig kontrakt, men nu ligner det altså en aftale med Aarhus HC. TTH har garderet sig ved at hente William Aar ind til den kommende sæson.