Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Efter dansk farvel: Flensburg overvejer situation i trænerteamet

SG Flensburg-Handewitt undersøger mulighederne for målmandstrænerposten efter Mats Olssons kontraktudløb. Klubben ønsker en mere langsigtet og kontinuerlig løsning omkring målmandstræningen.

SG Flensburg-Handewitt har forlænget aftalen med assistenttræner Simon Hennig, men der er fortsat usikkerhed om målmandstrænerposten.

Ifølge Flensborg Avis er det endnu uklart, om svenske Mats Olsson fortsætter i trænerteamet under cheftræner Aleš Pajović. Olssons kontrakt udløb 30. juni, og klubben er i øjeblikket i gang med at undersøge forskellige muligheder.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Olsson er ude af billedet.

Baggrunden er den nye situation på målmandsposten. Det mangeårige makkerpar Kevin Møller og Benjamin Burić er ikke længere intakt, efter at Møller er skiftet til GOG. Burić får i stedet svenske Simon Möller, der er kommet til fra Toulouse, og unge Catalin Haidu som kolleger.

“Vi ser i øjeblikket på forskellige muligheder for målmandstrænerposten. Det er vigtigt for os at finde en langsigtet løsning, ideelt set med en person, der permanent er til stede og kan følge vores målmænd regelmæssigt i træning og kamp. Vi er overbeviste om, at en kontinuerlig opfølgning ikke kun fremmer udviklingen af vores målmænd, men også styrker samarbejdet i trænerteamet,” siger direktør Holger Glandorf til Flensborg Avis.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder