Füchse Berlin har allerede sikret sig adgang til hovedrunden forud for torsdagens hjemmekamp i EHF Champions League mod serbiske RK Partizan AdmiralBet.
I det første opgør kørte tyskerne det serbiske mandskab fuldstændig over med 44-33 i Beograd, hvilket var klubbens mest målrige Champions League-kamp nogensinde. Alligevel nægter venstrefløjen Aitor Ariño at undervurdere gæsterne, der senest hentede turneringens første point mod FC Porto.
“Jeg er sikker på, at kampen mod Partizan bliver hård. De har forbedret deres spil markant siden det første opgør, og jeg er sikker på, at de ønsker at slutte Champions League-kampagnen af med manér. Så vi er på vagt og forberedt på en hård fight. Sammen med vores fans vil vi slutte gruppespillet af med en sejr,” udtaler Aitor Ariño til eurohandball.com.




























