Den danske bagspiller er skiftet fra traditionsklubben Larvik HK til topklubben Storhamar, som i den kommende sæson også skal spille EHF Champions League.
Nu har Storhamar taget hul på sæsonforberedelserne, og efter de første træningspas sætter den 25-årige dansker ord på overgangen til sin nye klub.
“Det er lidt overvældende at møde så mange nye mennesker, men heldigvis er der virkelig mange søde mennesker her. Det er dejligt at være i gang igen. Der er meget, man skal tage ind, men jeg er rigtig glad for at være her, siger 25-årige Pedersen til klubbens hjemmeside.
Den danske bagspiller kommer til Storhamar efter en stærk sæson i Larvik, hvor hun nettede hele 169 gange, og hun håber nu at fortsætte den flotte udvikling hos sin nye klub.





























