København Håndbold har været igennem en vanskelig periode uden for banen, hvor klubbens økonomiske fremtid har været omgærdet af tvivl.
Nu er fokus igen rettet mod det sportslige, og hovedstadsklubben har fået et stærkt udbytte af sommerens første træningskamp.
København Håndbold har indledt en træningslejr i Nordjylland, hvor holdet i den første kamp besejrede EH Aalborg med hele 39-25.
Dermed fik københavnerne en overbevisende start på rækken af træningskampe frem mod den nye sæson.





























