11. runde af Herreligaen bød på flere fremragende individuelle præstationer, men ingen overstrålede Skjern Håndbolds målvogter, Svend Rughave.
Rughave leverede en sand pragtpræstation i målet, da vestjyderne besejrede Ribe-Esbjerg HH. I første halvleg lukkede målvogteren nærmest af med blot syv indkasserede mål, og kampen igennem var han en ren mur for modstanderne.
Med hele 18 redninger og en redningsprocent på vanvittige 48,65 % tegnede Rughave sig for rundens mest afgørende målmandsindsats og en MEP-score på 5,5.
Rundens Hold #11
- Målvogter: Svend Rughave, Skjern Håndbold (MEP: 5,50)
- Venstre fløj: Viktor Bergholt, SønderjyskE Herrer (MEP: 4,80)
- Venstre back: Reinier Taboada, SønderjyskE Herrer (MEP: 6,87)
- Playmaker: Hjalte Langmack, KIF Kolding (MEP: 6,60)
- Højre back: Lasse Sunde Lid, Bjerringbro-Silkeborg (MEP: 7,14)
- Højre fløj: Patrick Wiesmach, Aalborg Håndbold (MEP: 5,42)
- Stregspiller: Kristian Hübert Larsen, Fredericia Håndboldklub (MEP: 3.82)



























