Live – Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Efter Viborg-afsked: Maria Fisker kan stoppe karrieren til sommer

Den rutinerede fløjspiller Maria Fisker går ind i sine sidste måneder i Viborg HK uden en endelig beslutning om fremtiden.

Efter sæsonen er det slut i klubben, som har haft en særlig plads i hendes hjerte, men den 35-årige profil har endnu ikke afgjort, om det også bliver punktum for en lang håndboldkarriere.

Med 100 landskampe for Danmark bag sig står hun nu ved en skillevej, hvor både et klubskifte og et karrierestop er realistiske scenarier. Én ting har hun dog besluttet sig for: Hvornår afgørelsen skal falde:

“Jeg tænker, at jeg er åben, men det kan lige så vel blive et karrierestop, som det kan blive en anden klub. Det er jeg ikke helt afklaret med endnu,” fortæller Maria Fisker til TV 2 Sport og forklarer, at medmindre der melder sig et tilbud før sommerferien, som passer perfekt for hende og familien, så bliver det et karrierestop.

For Maria Fisker er det altså ikke et spørgsmål, der skal trække ud over sommeren. Finder hun ikke det rette match, er beslutningen klar.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder