Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Eftertragtet forlængelse: DM-sølvvinder fastholder omdrejningspunktet i angrebet!

Skanderborg AGF Håndbold har forlænget aftalen med Fredrik Olsson. Den svenske playmaker bliver i klubben frem til sommeren 2029.

Skanderborg AGF Håndbold har sikret sig kontinuitet i bagkæden. Den 30-årige svenske playmaker Fredrik Olsson har skrevet under på en kontraktforlængelse frem til 2029.

Olsson havde i begyndelsen svært ved at finde sig helt til rette i den danske liga, men har siden udviklet sig til en central profil på holdet. Cheftræner Nick Rasmussen fremhæver blandt andet svenskerens seriøsitet, stabilitet og betydning for kulturen i truppen.

“Vi er blevet bedre og bedre for hver sæson, og jeg har en klar fornemmelse af, at vi stadig udvikler os. Det er et fedt projekt, som jeg virkelig gerne vil være en del af,” siger Fredrik Olsson til klubbens hjemmeside.

Ambitionerne er samtidig klare. Olsson ønsker at være med til at fastholde Skanderborg AGF blandt toppen af dansk håndbold og fortsætte klubbens deltagelse i europæisk håndbold.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder