Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Ekspert bekymret for dansk landsholdsspillers slutrundeform: Har været en skygge af sig selv

Thomas Arnoldsens skulderskade kan også blive et tema frem mod VM. TV 2 Sports håndboldekspert Claus Møller Jakobsen mener, at Aalborg-profilen er langt fra sit normale niveau.

Thomas Arnoldsen er ude i de kommende uger med en skulderskade, og timingen er langt fra optimal med VM i januar i horisonten.

TV 2 Sports ekspert Claus Møller Jakobsen ser situationen som et kapløb med tiden. Først og fremmest skal Arnoldsen tilbage på et niveau, hvor han igen kan præstere for Aalborg.

“Han har været en skygge af sig selv. Den Arnoldsen, vi kender, er en af verdens bedste spillere, når han er på toppen,” siger Claus Møller Jakobsen til TV 2 Sport.

Arnoldsen har tidligere været en afgørende profil for både Aalborg og Danmark, men skulderen har tydeligt hæmmet ham gennem denne sæson. Derfor bliver de kommende ugers genoptræning afgørende for, hvor hurtigt han igen kan nærme sig sit bedste niveau.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder