Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ekspert: Fuldstændig vanvittig Berlin-kamp

Mathias Gidsel blev matchvinder for Füchse Berlin, da klubben efter straffekastdrama mod Veszprém spillede sig videre til Final4.

Mathias Gidsel stod med det hele i hænderne.

Først var han tæt på at koste Füchse Berlin deltagelsen i Final4. Kort efter blev han manden, der sendte den tyske storklub videre.

Med 20 sekunder tilbage begik den danske verdensstjerne en teknisk fejl i opgøret mod Veszprém. Den kunne have ændret alt.

Men Füchse Berlin fik holdt ungarerne fra fadet, og den ordinære kamp endte med en 31-30-sejr til Berlin. Dermed var det samlede regnskab helt lige, og det hele skulle afgøres i en straffekastkonkurrence.

Her trådte Gidsel frem.

Efter dramaet i kampens sidste sekunder endte han med at score på det afgørende kast, der sendte Füchse Berlin i Final4.

Hos TV 2 SPORT var ekspert Bent Nyegaard tydeligt mærket af det drama, han netop havde set.

“Det var fuldstændig vanvittigt. Kampen, der havde det hele, og du kan jo ikke opfinde et større drama. Hold nu ferie. Og selvfølgelig, fristes man til at sige, er det Mathias Gidsel, som afgør det hele. En fortættet fortælling, som alle håndboldelskere skulle have oplevet,” siger Bent Nyegaard til TV 2 SPORT.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder