Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Ekspert påpeger: Afgang ændrer hierakiet – Gidsel får ny kaptajn

Max Darj forlader Füchse Berlin efter sæsonen, men Stefan Kretzschmar tror ikke nødvendigvis, at beslutningen kun handler om stregpositionen. Eksperten ser et muligt generationsskifte, hvor Nils Lichtlein kan blive ny anfører, netop som Simon Pytlick og Dika Mem kommer til klubben.

Max Darjs farvel til Füchse Berlin kan være en del af noget langt større.

Stefan Kretzschmar mistænker nemlig, at Berlin-klubben er ved at gøre klar til et markant generationsskifte – og at Nils Lichtlein kan blive manden, der skal stå forrest.

“Jeg tror, at Berlin vil gøre Nils Lichtlein til anfører. Det kan jeg godt forestille mig,” siger Kretzschmar i podcasten “Kretsche & Schmiso”.

Kretzschmar understreger, at det alene er hans egen teori, men timingen er interessant.

For næste sæson bliver Füchse forstærket med Simon Pytlick og Dika Mem, mens klubben samtidig siger farvel til den rutinerede anfører Max Darj.

Og ifølge Kretzschmar kan det være netop dér, Lichtlein kommer ind.

Han forestiller sig, at Bob Hanning vil give den tyske bagspiller en endnu større rolle og gøre ham til et samlingspunkt i en trup, der får flere nye verdensstjerner.

Hanning har allerede varslet, at Lichtlein fremover skal have “andre ansvarsområder”.

Samtidig er arvtagerne på stregen allerede fundet. Egenudviklede Tim Schröder står klar, mens Füchse også har hentet Theo Monar.

Darj-farvellet kan derfor vise sig at være mere end et almindeligt generationsskifte på én position.

Hvis Kretzschmars teori holder, kan næste kapitel i Füchse Berlin blive bygget omkring Lichtlein som ny anfører – med Pytlick og Mem omkring sig.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder