Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Ekspert slukker ophedet fandebat: - Vi skal rose verdens bedste landstræner

I kommentarsporene på de diverse opslag om de danske håndboldherrers netop hjemtaget EM-sølvmedaljer vrimler det med skældsord om den danske landstræner Nikolaj Jacobsen.

Hvorfor gjorde du ikke dit, hvorfor gjorde du ikke dat? 

Gode råd er dyre, siger man, hvis man er i vanskeligheder.

Men ekspert Lars Rasmussen lukker og slukker med det samme for den ophedet fandebat, der går på, om landstræner Nikolaj Jacobsen nu også disponerede korrekt. Det er tid til lige at trække vejret ind og helt ned i maven, siger han:

- Håndbold er følelser. Håndbold er en sport, hvor følelserne sidder helt ude på fingerspidserne, og det er derfor, at vi elsker sporten. Men vi skal også huske indimellem at lægge følelserne væk og kigge helt rationelt på det, der sker på banen. EM-finalen blev afgjort på de bittesmå marginaler, og det kunne lige så godt være gået Danmarks vej til sidst, men sådan skulle det ikke være denne gang. Som landstræneren så ganske rigtigt siger, så kan man ikke vinde alle finaler, man stiller op i. Lige så fede oplevelser man får ved at vinde finaler, lige så ondt gør det, når man taber en finale, siger ekspert Lars Rasmussen til HBOLD.dk og fortsætter:

- Der er god grund til at rose verdens bedste landstræner, som er Nikolaj Jacobsen. Han har stået i spidsen for de danske håndboldherrer i nu syv slutrunder. Seks gange har han spillet holdet til semifinalerne, og det er bestemt ikke givet. Verdenstopper i international herrehåndbold er bare vokset, og til hver slutrunde snakker vi jo om, at 6-7 nationer kan gå hele vejen. Det er helt vildt og sindssygt stærkt, at Danmark så blander sig i toppen mere eller mindre hver gang.

- Nikolaj Jacobsen er fantastisk, og han viser bare, hvad han formår at få ud af ét af verdens bedste landshold. Han er den helt rette mand til jobbet, og for min skyld må han gerne være landstræner for Danmark de næste 10-15 år. Han har vundet tre verdensmesterskaber, EM-sølv, EM-bronze og OL-sølv. 

Næste gang det danske herrelandshold samles er fra den 11.-17. marts.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER