Der var ingen tvivl om alvoren, da Dika Mem trådte ind i hallen før Frankrigs opgør mod Portugal. Under det faste håndboldritual, hvor spillerne hilser på deres direkte modstander før kampstart, udvekslede han en sofistikeret high-five og et langt kram med sin klubkammerat Luis Frade. Portugiseren kunne ikke undgå at se det: tigerblikket var tilbage.
Kort forinden havde Mem taget ordet i det franske omklædningsrum. Som viceanfører satte han rammen for opgøret.
“Vi var nødt til at gøre det klart for alle: Hvis vi taber denne kamp, er vi ude,” sagde han.
Frankrig havde allerede brugt sin fejltolerance i turneringen med nederlaget mod Danmark, hvor Mem selv havde haft en usædvanligt anonym kamp med tre mål på otte afslutninger. Over for Mathias Gidsel – hans fremtidige klubkammerat i Berlin – fandt han aldrig for alvor rytmen. Mod Portugal var situationen en anden. Denne gang var han på en mission.
Allerede ved kampens første angreb tog Mem ansvaret. Første skud, første mål. Bolden sad i det øverste hjørne, og knytnæven blev knyttet. I løbet af de første ti minutter havde han tilføjet yderligere tre scoringer, leveret to assists, tvunget et frispark af Martim Costa og sat tempoet i det franske angreb.
“Siden turneringens start har jeg været mere fokuseret på at få alle involveret. Denne gang ville jeg virkelig give slip,” forklarede Mem efter kampen.
Det gjorde han. Med sin kraftfulde fysik, sit tempo og sit skudarsenal overmandede han portugiserne nådesløst. Frankrigs mest scorende herrelandsholdsspiller nogensinde – nu oppe på 551 mål i 146 landskampe – lignede igen den spiller, der kan definere en kamp på egen hånd.
Luis Frade var ikke i tvivl om, hvad han havde været vidne til.
“Dika var perfekt med sine afslutninger og placerede dem, hvor målmændene ikke kunne nå. Venstrefodsspilleren var uspillelig,” sagde portugiseren.
Mem selv var bevidst om sin rolle.
“Jeg ved, at jeg har en vigtig plads på det her hold, og jeg vil virkelig give alt, hvad jeg har,” sagde han.
Tribunerne kvitterede med taktfast “Dika, Dika”, og da han i det 48. minut sendte et projektil afsted med 118 kilometer i timen, stod der 40-28. Kampen var afgjort. Kort efter satte han sig på bænken for at samle kræfter til næste opgave.
Holdkammeraten Ludovic Fabregas satte ord på det, mange tænkte.
“Jeg så den Dika, jeg kender. Den Dika, jeg ikke har set i et stykke tid,” sagde stregspilleren.
Med 46-38-sejren over Portugal sendte Frankrig et klart signal – og med sin præstation gjorde Dika Mem det samme. Chefen er tilbage.
