LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Emil Madsen drillede Gidsel før Bundesliga-opgør: “Er du nervøs?”

Det blev som bekendt en storsejr til Füchse Berlin, da de vandt med 9 mål over THW Kiel i søndags. En kamp, hvor Mathias Gidsel - igen igen - overstrålede alle.

Emil Madsen og Mathias Gidsel er gode venner. De har kendt hinanden siden ungdomsårene og har spillet sammen i GOG og på det danske landshold. Inden de skulle møde hinanden i søndagens Bundesliga-opgør, sendte Emil Madsen en drilsk besked til Mathias Gidsel: 

"Vi har ofte små konkurrencer for sjov, som for eksempel hvem der bliver topscorer i en turnering eller ligaen, eller hvem der scorer flest mål i weekenden. Det har vi haft siden ungdommen. Emil havde om morgenen før kampen sendt mig en besked og spurgt, om jeg var nervøs," fortæller Mathias Gidsel til tyske Sport BILD.

Emil Madsens besked fik Mathias Gidsel helt op i gear og han endte også med at blive kampens bedste spiller med 9 scoringer, mens Emil Madsen floppede og scorede ét enkelt mål på hele 10 forsøg.

Nu er de begge samlet med det danske landshold, der spiller EHF Euro Cup d. 6. og 10. november mod henholdsvis Norge og Sverige. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder