Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Emil Nielsen før Barcelona-farvel: Jeg kunne have taget et halvt år mere

Emil Nielsen fortæller før Final4 i Köln, at kroppen og hovedet har det godt, og at han kunne have taget et halvt år mere i Barcelona.

HBOLD.dk, Radisson Blu Köln

Det er ofte på dette tidspunkt af sæsonen, at spillerne begynder at tale om trætte kroppe og et tiltrængt afbræk.

For Emil Nielsen er følelsen lidt anderledes i år.

Barcelona-målmanden står foran sin sidste weekend i klubben, inden skiftet til Veszprém, men kroppen og hovedet er stadig med ham.

“Jeg plejer at glæde mig utrolig meget, men jeg sagde faktisk lige til min bedre halvdel den anden dag, at jeg godt kunne have taget et halvt år mere nu,” siger Emil Nielsen til den danske presse.

Det er ikke fordi, ferien ikke trækker. Men behovet er mindre end tidligere.

“Kroppen har det virkelig godt, og hovedet har det godt. Så jo, jeg glæder mig da også til at være på ferie, men det har ikke været lige så nødvendigt i år, som det har været de andre år,” siger han.

Lørdag venter semifinalen mod Aalborg Håndbold, hvor Emil Nielsen får en central rolle i forsøget på at sende Barcelona i endnu en Champions League-finale.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder