Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Emil Nielsen klar til officiel debut efter fejlfri opstart: Træner udpeger vigtig detalje

Emil Nielsen står foran sin officielle debut for One Veszprém, når Xavier Pascuals mandskab søndag møder Pick Szeged i den ungarske Super Cup.

One Veszprém HC tager søndag klokken 18.00 hul på sæsonens første officielle opgave, når de kæmper om den ungarske Super Cup mod ærkerivalerne fra OTP Bank-Pick Szeged i MET Aréna i Székesfehérvár.

Opgøret bliver samtidig det første officielle i Veszprém-trøjen for den danske verdensklasse-målvogter Emil Nielsen efter sit sommerskifte. På stregen må holdkammeraten Lukas Jørgensen til gengæld væbne sig med tålmodighed, da han fortsat sidder ude med en længerevarende skade.

Forud for titelkampen gør Veszpréms spanske cheftræner Xavier Pascual status over en fejlfri opstart, hvor holdet med Emil Nielsen i truppen vandt samtlige syv testkampe og sikrede to turneringssejre i Spanien mod modstandere som FC Porto og Industria Kielce.

Til klubbens hjemmeside udtrykker Pascual stor tilfredshed, selvom der fortsat er justeringer:

“Jeg synes, vi har lukket en rigtig god periode, og de planlagte taktiske elementer fungerede godt i flere af kampene. Der sneg sig stadig flere fejl ind hos holdet, men det er helt normalt på dette tidspunkt af sæsonen. Det vigtigste er, at vi fik afprøvet nogle elementer, som viste, at vi bevæger os i den rigtige retning,” siger Xavier Pascual ifølge Veol.

Træneren fremhæver især defensiven i generalprøven mod Kielce, men påpeger samtidig, at holdet skal minimere antallet af tekniske fejl, når Emil Nielsen og holdkammeraterne søndag jagter sæsonens første trofæ.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder