Ana Gros’ store håndboldkarriere er slut.
Den slovenske højreback spillede sin sidste kamp, da Brest tabte 26-32 til CSM Bukarest i bronzekampen ved Champions League Final4. Efter kampen var Gros både trist og taknemmelig.
“Jeg er selvfølgelig ked af det, for et meget vigtigt kapitel i mit liv slutter. Håndbold har været en kæmpe del af mig,” siger Ana Gros til eurohandball.
Gros understregede samtidig, at hun ser tilbage på karrieren med stor glæde. Hun føler, at hun har opnået alt, hun nogensinde drømte om, og hun er taknemmelig for de oplevelser og mennesker, håndbolden har givet hende.
Hun havde også en besked til unge piger, der drømmer om at følge samme vej. De skal fortsætte, hvis de elsker sporten, for håndbold giver følelser, relationer og oplevelser, man ikke finder mange andre steder.
For Gros sluttede karrieren ikke med en medalje i Budapest, men den sluttede med en plads blandt sportens store profiler.





























