Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

En af ligaens mest dominerende: Spiller for bundhold var den bedste i september

Rasmus Graffe fra TMS Ringsted er kåret som Månedens Spiller i Bambuni Herreligaen for september efter 44 mål og 34 assists i fem kampe.

TMS Ringsted har fået en vanskelig start på sæsonen i Bambuni Herreligaen, men individuelt har holdets helt store omdrejningspunkt strålet klart.

Playmakeren Rasmus Graffe er kåret som Månedens Spiller i ligaen for september måned efter en række voldsomme præstationer i bagkæden.

Selvom midtsjællænderne har måttet nøjes med at være “lige ved og næsten” i flere af opgørene, har Graffe leveret håndbold på tårnhøjt niveau og vist den samme kynisme og kompromisløse målsøgenhed, som definerede hans spil i den forgangne sæson.

Tallene for september taler for sig selv:

  • Mål: 44 scoringer (udnyttelsesprocent på 57,89 %)
  • Målgivende afleveringer: 34 assists
  • MEP-score: 29,57 over månedens fem kampe

Med et gennemsnit på næsten ni mål og syv assists per kamp har den 27-årige spilstyrer været direkte involveret i 78 scoringer i blot fem kampe og cementerer dermed sin status som en af ligaens mest dominerende offensive profiler.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder