Itana Grbic har haft en noget “omvandrende” karriere i klubregi – hun fik sin debut i Vardar Skopje, tog så til ZRK Buducnost. Herfra gik turen til CSM Bucuresti, hvorefter hun tog en enkelt sæson i hhv. Buducnost, FTC og Brest Bretagne, og nu er hun tilbage i ZRK Buducnost i hjemlandet Montenegro.
På landsholdsplan har hun også været inde og ude af truppen – dog selvvalgt. Og for den kommende fremtid har hun meldt sig udenfor Suzanna Lazovic’ landsholdstrup. Til VM i Holland/Tyskland fik hun heller ikke meget spilletid, især Matea Pletikosic fra Prodravka gjorde det rigtig godt på playmakerpladsen.
I stedet vil Itana Grbic koncentrere sig om klubhåndbolden, den montenegrinske liga er dog nået stille og Buducnost er for længst slået ud af Champions League.




























