Der venter udskiftning i bagkæden hos den vestjyske traditionsklub Skjern Håndbold, når den igangværende sæson er færdigspillet.
Klubbens nummer 23, venstrebacken Marcus Midtgaard, har besluttet at stoppe i den grønne trøje, når hans nuværende kontrakt udløber til sommer.
Den hårdtskydende bagspiller ankom til det vestjyske sidste sommer efter en stribe markante og målrige sæsoner i Mors-Thy Håndbold, men opholdet i Skjern bliver altså i denne omgang af kortere varighed.
Marcus Midtgaard har valgt at afsøge nye græsgange i karrieren, og Skjern Håndbold oplyser, at spillerens kommende klubdestination vil blive offentliggjort inden længe.
GOG hapser landsholdsspiller fra ligarival
Marcus Midtgaards næste destination har allerede været meldt ud. Ifølge TV 2 SPORT skifter Skjern-profilen til GOG, når kontrakten udløber i sommeren 2027.
Skjern henter Mors-Thy-topscorer og forlænger med to nøglespillere
Midtgaard kom til Skjern fra Mors-Thy på en aftale frem til sommeren 2027. Dengang havde vestjyderne store forventninger til den målfarlige venstreback.
Det blev en målrig anden spillerunde: Her er Rundens Hold
Midtgaard har indledt sin sidste sæson i Skjern stærkt. Efter anden spillerunde blev han udtaget som venstre back på Herreligaens Rundens Hold.





























