Felix Claar tilbage i Magdeburg-truppen – toppgør venter!
Efter et halvt års skadespause står svenske Felix Claar foran sit længe ventede comeback for SC Magdeburg. Den 28-årige bagspiller var savnet på det svenske landshold ved VM-slutrunden, men ifølge cheftræner Bennet Wiegert, kan Claar igen være med i SC Magdeburg-truppen. "Jeg tror, at Claar vil være med i truppen mod Kiel," sagde Bennet Wiegert til handball-world.news. SC Magdeburg starter bundesligasæsonen op igen, med en topkamp mod THW Kiel.
Trods den gode nyhed om Claars tilbagevenden opfordrer Wiegert alle håndboldfansene til at have tålmodighed. Han slår fast, at svenskerens comeback tager tid.
"Jeg forventer ikke mirakler. Det bliver primært andre spillere, der må tage ansvaret, og så vil Felix få sin tid til at komme forsigtigt tilbage i kampform."
SC Magdeburg må dog undvære andre nøglespillere i udekampen mod THW Kiel. Stregspiller Oscar Bergendahl er definitivt ude, mens det ser svært ud for Omar Ingi Magnusson at blive klar. Derudover må SCM undvære schweizisk Manuel Zehnder i en længere periode.