Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Fem testkampe skal gøre Herreligaklub klar til sæsonen

Nordsjælland Håndbold har offentliggjort opstartsprogrammet frem mod den nye sæson, hvor fem testkampe venter inden sæsonstart.

Nordsjælland Håndbold har taget hul på forberedelserne til den kommende ligasæson, og nu ligger klubbens opstartsprogram også fast.

Spillerne er mødt ind til de første fysiske tests og træningspas, inden fokus i starten af august rettes mod de første træningskampe. Her venter blandt andet opgør mod Skjern Håndbold og Ribe-Esbjerg HH under klubbens træningslejr i Hvide Sande.

Efterfølgende går turen til Sverige, hvor Ystads IF bliver modstanderen, inden generalprøven spilles hjemme mod HØJ.

Den første betydende kamp venter den 19. august, når Nordsjælland Håndbold møder HC København i pokalturneringen, mens sæsonpremieren i Herreligaen spilles den 26. august hjemme mod Fredericia HK.

Se hele Nordsjælland Håndbolds opstartsprogram herunder:

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder