Live – Mest læste Håndboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Finder klare forskelle: Sådan er Bundesligaen forskellig fra den danske

Den islandske stregspiller Andrea Jacobsen stopper i HSG Blomberg-Lippe efter to år i Tyskland og vender hjem til Island.

I et interview fortæller med Sportschau hun om sine oplevelser i Bundesligaen og de markante forskelle fra Danmark og Sverige.

– Bundesligaen er den mest jævnbyrdige liga, jeg har spillet i. Hver kamp kræver fuld koncentration, for alle kan slå alle. I Danmark kæmpede man ofte kun med to eller tre hold om toppen, mens her i Tyskland er næsten hvert opgør en kamp om pointene, siger Jacobsen.

Hun fremhæver også forskellen i holdkultur i de to forskellige lande.

– I Tyskland er der et stærkt fokus på teamet og fællesskabet. Vi laver mere teambuilding og tilbringer mere tid sammen, især med de lange udlandsrejser og europæiske kampe. Det har givet mig et helt andet perspektiv på, hvor vigtigt samarbejdet er – både på og uden for banen, fortæller hun.

Jacobsen roser også den fysiske intensitet i Bundesligaen:

– Spillet er mere fysisk og intenst end i Danmark og Sverige. Det tvinger dig til at være skarp hele tiden og udvikler dig som spiller på en måde, jeg ikke oplevede andre steder, bemærker hun.

Selvom hun snart vender hjem til Island, glæder Jacobsen sig over erfaringerne fra Tyskland:

– Jeg tager mange gode minder med mig og vil altid se tilbage på tiden i Blomberg som et fantastisk kapitel i min karriere. Samtidig ser jeg frem til at kombinere håndbolden med et mere almindeligt liv hjemme i Island, forklarer Andrea Jacobsen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder