Bjerringbro-Silkeborg Håndbold kunne søndag aften juble over en sejr på 31-30 mod TMS Ringsted, men opgøret blev langt mere besværligt end forventet. Kampen var præget af fejl, udvisninger og en dramatisk afslutning, hvor gæsterne havde muligheden for at sikre sig point.
Efter kampen var Patrick Boldsen glad for sejren, men langt fra begejstret for kampens forløb. Særligt de mange udvisninger for forkert udskiftning vakte frustration.
Fire gange blev der dømt for en ulovlig udskiftning, og på et tidspunkt måtte TMS Ringsted spille med blot tre mand på banen.
Patrick Boldsen pegede på, at problemet efter hans opfattelse ikke alene handler om dommerne, men også om den måde, situationerne bliver vurderet på.
“Jeg skal ikke kommentere på det, men det handler jo ikke om dommerne, men observatøren. Det kan ikke passe, at der i herreligaen skal være tre-fire udvisninger for at skifte forkert ud”, siger han til Midtjyllands Avis
Kampen bød også på en bekymrende situation med Rasmus Lauge, der måtte hjælpes fra banen med en skade i første halvleg.
Læs mere om det HER




























