Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Flensburg-anfører: Stadig alt i egne hænder

Johannes Golla mener, at Flensburg stadig har alt i egne hænder efter 38-30-sejren over Lemgo, selv om holdet manglede flow i perioder.

Flensburg vandt 38-30 over TBV Lemgo Lippe og holder dermed fast i andenpladsen i Bundesligaen.

Det var ikke en kamp, hvor alt fungerede i 60 minutter. Men ifølge anfører Johannes Golla viste Flensburg alligevel den kvalitet, der bor i holdet.

Det siger han til Flensburgs hjemmeside.

“Over 60 minutter var det ikke suverænt, men vi lod ikke noget brænde på. I begyndelsen af begge halvlege manglede vi flow, og afslutningerne var ikke skarpe nok,” siger Johannes Golla.

Flensburg fik især problemer efter pausen, hvor Lemgo fik udlignet efter 40 minutter. Men derefter svarede hjemmeholdet igen med en stærk periode, hvor defensiven og Benjamin Burić i målet blev afgørende.

For Golla var det et bevis på holdets niveau.

“Vi viste også, hvilken kvalitet der er i det her hold. Vi har stadig alt i egne hænder,” siger han.

Nu venter en landsholdspause, før Flensburg går ind i en afgørende fase i kampen om Champions League-pladserne.

“Set på den måde er det lidt ærgerligt, at landsholdene nu tager over. Forhåbentlig vender vi tilbage med flow. Med udekampene i Magdeburg og Stuttgart følger der straks et hammerprogram,” siger Johannes Golla.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder