Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Flensburg freder træneren efter skuffende sæson

SG Flensburg-Handewitt fortsætter med Aleš Pajovic som cheftræner efter en titelløs sæson, skriver Sport Bild.

SG Flensburg-Handewitt skifter ikke træner denne sommer.

Det skriver Sport Bild.

Den nordtyske storklub sluttede sæsonen uden titler og måtte nøjes med tredjepladsen i Bundesligaen efter SC Magdeburg og Füchse Berlin. Også i DHB-Pokal blev det til exit i kvartfinalen mod Magdeburg, mens Flensburg som forsvarende mester i European League endte på tredjepladsen.

Det har skabt kritik af cheftræner Aleš Pajovic.

Alligevel fortsætter sloveneren i spidsen for klubben.

Pajovic overtog Flensburg i januar 2025, hvor klubben var i en vanskelig periode. Siden førte han holdet til triumf i European League, men i Bundesligaen blev det i første omgang til en femteplads. I denne sæson blev placeringen forbedret til en tredjeplads, men ambitionerne i Flensburg er fortsat højere.

Ifølge Sport Bild har klubben nu truffet beslutning om at gå videre med Pajovic, der har kontrakt frem til 2027.

“Han har kontrakt til 2027, og vi går ind i næste sæson med ham,” siger bestyrelsesformand Boy Meesenburg til SHZ ifølge Sport Bild.

Dermed får Pajovic mulighed for at fortsætte arbejdet, selv om presset ikke er forsvundet.

Flensburg har ikke vundet en national titel i syv år, og klubben har i flere sæsoner jagtet vejen tilbage til den absolutte top i tysk håndbold.

Næste sæson bliver derfor vigtig for både træneren og klubben.

Ikke mindst fordi beslutningen om fremtiden efter 2027 stadig står åben.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder