Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Flensburg udvider trænerstaben med spansk profil

Den 48-årige gran canarier styrker med øjeblikkelig virkning trænerteamet som målmandstræner.

SG Flensburg-Handewitt udvider sit trænerteam. Med øjeblikkelig virkning tiltræder Rayco Rodriguez Plata som målmandstræner for klubbens Bundesliga-mandskab. Det skriver klubben i en pressemeddelse.

Den spanske træner får fremover ansvaret for den individuelle træning af klubbens tre målmænd, ligesom han vil følge holdet til både hjemme- og udekampe samt stå for de målmandsspecifikke træningspas.

Med ansættelsen sætter SG yderligere fokus på den målrettede udvikling af målmandspositionen og styrker samtidig trænerstaben omkring cheftræner Aleš Pajović.

– Jeg glæder mig rigtig meget til denne nye opgave og til den tillid, som SG viser mig. SG Flensburg-Handewitt er en af Europas største håndboldklubber. At få lov til at arbejde med tre målmænd på dette niveau er en spændende udfordring. Mit mål er at udvikle hver enkelt målmand individuelt og sammen med resten af trænerteamet skabe de bedst mulige forudsætninger for sportslig succes, siger Rayco Rodriguez Plata.

Også SG’s administrerende direktør, Holger Glandorf, glæder sig over forstærkningen i trænerstaben.

– Med Rayco får vi en målmandstræner med stor faglig viden og erfaring. Målmandspositionen er en afgørende faktor i moderne håndbold. Vi er overbeviste om, at Rayco med sin ekspertise kan tilføre vigtige impulser og være med til at udvikle vores målmænd yderligere. Vi glæder os meget til at byde ham velkommen hos SG, siger Holger Glandorf.

Cheftræner Aleš Pajović ser også ansættelsen som en vigtig brik i det daglige arbejde.

– En specialiseret målmandstræner er af stor betydning for vores hold. Rayco kommer til at arbejde tæt sammen med vores målmænd og vil give dem værdifuld støtte både i den daglige træning og i kampforberedelserne. Samtidig vil han bidrage med nye perspektiver til hele trænerteamet. Jeg ser frem til samarbejdet, siger Aleš Pajović.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder