Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Første runde gav bonus: Emil Nielsens Barça-afløser snupper pladsen på rundens hold

EHF har udpeget rundens hold for 1. spillerunde i Champions League med Pick Szeged-dominans og Aljuš Anžič kåret som rundens MVP.

Første runde af Machineseeker EHF Champions League leverede masser af intensitet, overraskelser og formidable individuelle præstationer over hele Europa.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har nu sammensat rundens officielle hold, hvor ungarske OTP Bank-Pick Szeged markerer sig stærkt med to spillere på listen, der blandt andet også tæller Emil Nielsens afløser i Barcelona.

Titlen som rundens mest værdifulde spiller (MVP) tilfalder den unge slovenske playmaker Aljuš Anžič, som orkestrerede spillet for RK Celje Pivovarna Laško. Mellem stolperne har spanske Sergey Hernández snuppet pladsen efter en afgørende indsats for mægtige Barça.

Rundens hold – 1. runde:

  • Målvogter: Sergey Hernández (Barça)
  • Venstre fløj: Noam Leopold (HBC Nantes)
  • Venstre back: Martim Costa (Sporting CP)
  • Playmaker og MVP: Aljuš Anžič (RK Celje Pivovarna Laško)
  • Højre back: Magnus Rød (OTP Bank-Pick Szeged)
  • Højre fløj: Ferran Solé (Paris Saint-Germain)
  • Stregspiller: Dawid Dawydzik (Orlen Wisła Płock)
  • Forsvarsspiller: Jérémy Toto (OTP Bank-Pick Szeged)

Emil Nielsen-afløser storspillede: “Han er verdens bedste målmand”
Sergey Hernández spillede sig direkte ind på rundens hold efter en monsterkamp mod Skanderborg AGF, hvor Barça-keeperen leverede 21 redninger og en redningsprocent på 47.

Skal løfte arven efter Emil Nielsen i Barcelona: Ny stjernekeeper sætter sig på skolebænken
Hernández er denne sommer vendt hjem til spansk håndbold som Barças afløser for Emil Nielsen efter tre sæsoner hos SC Magdeburg.

Aalborg – PSG i tal
Ferran Solé spillede sig ind på rundens hold efter en fuldstændig fejlfri offensiv præstation mod Aalborg, hvor PSG-fløjen scorede 10 mål på 10 afslutninger.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder