JYSKE BANK BOXEN (HERNING, HBOLD.DK): Den 25-årige SønderjyskE-fløj har længe været kendt som en af ligaens mest teknisk stærke kantspillere, og i weekenden i Boxen i Herning fik han for alvor vist, hvorfor hans navn stille og roligt er begyndt at blive nævnt i håndboldkredse som en spiller, der kan ende med at tage et endnu større skridt.
For mens SønderjyskE som hold aldrig rigtig ramte niveauet ved Final 4, gik la Cour i den modsatte retning. Han leverede en weekend, hvor han nærmest alene gav sønderjyderne noget at tage med hjem – og hvor han samtidig præsterede på den største danske scene med landstræner Nikolaj Jacobsen som tilskuer fra første parket.
Alligevel var det ikke en spiller, der stod tilbage med jubel og armene over hovedet. Snarere en spiller, der både kunne glæde sig og ærgre sig på samme tid.
– “En blandet følelse. Jeg ville selvfølgelig gerne have stået inde på gulvet nu og skulle spille den sene finale. Det tror jeg, vi alle ønsker og drømmer om,” siger Emil la Cour til Europamester.dk.
– “Samtidig kan jeg jo også godt glæde mig lidt over en fin weekend fra min egen side, men det alt overskyggende er, at vi ikke får spillet os i den finale og så taber til et bedre GOG-hold på ressourcerne i dag.”
Selvom SønderjyskE måtte se sig slået og aldrig for alvor kom tæt på medaljer, blev weekenden i Herning en slags personlig triumf for Emil la Cour.
For med 15 scoringer over weekenden viste han både effektivitet, mod og en skarphed, der sjældent går ubemærket hen, når man står midt i en håndboldfest med tusindvis af tilskuere og landets bedste hold samlet under samme tag.
Og for la Cour var præstationen ikke bare “en god kamp”. Det var en forløsning.
– “Og det er selvfølgelig dejligt. Der er ingen tvivl om, at jeg har haft mit at se til i en lang periode. Så det at være tilbage og også vise sig frem på den helt store scene her i weekenden i Boxen, det er også en forløsning for mig.”
Hans ord understreger, at weekenden ikke blot handlede om mål, men om at mærke sig selv igen, mærke spillet og mærke, at han stadig kan levere, når presset er størst.
På tribunen sad også Nikolaj Jacobsen. Landstræneren, som har øjne på alt og alle, og som ikke tager til Final 4 uden at kigge på, hvem der kan blive interessant i fremtiden.
Og netop det gav weekenden et ekstra lag for SønderjyskE-fløjen. Men la Cour gør sig ingen illusioner om, at der står en landsholdsudtagelse lige rundt om hjørnet. Han ved godt, at der er kø: En lang kø.
– “Nikolaj må gerne være her. Jeg ved udmærket, at han har en del foran i køen før mig,” siger han med et smil.
– “Men det er selvfølgelig dejligt, at han kommer og bakker op omkring en håndboldfest.”
Alligevel er det svært ikke at tænke tanken: Hvis Emil la Cour kan levere på den her scene – og gøre det så stabilt – hvem siger så, at han ikke en dag kan spille sig tættere på det fine selskab?
SønderjyskE er stadig midt i en sæson, hvor hvert eneste point tæller, og hvor kampen om slutspillet er benhård. Og selvom Final 4 ikke endte, som holdet havde drømt om, kan la Cour tage noget meget vigtigt med videre. Troen. Formen. Og en følelse af, at han kan være afgørende.
– “Der er ingen tvivl om, at selvfølgelig giver det et selvtillidsboost, som jeg skal se, om jeg kan køre videre på de næste kampe. Det er en benhård duel om at få lov at være en del af det fine selskab og slutspillet. Så det er dejligt med sådan en rygstød på sådan en weekend.”
Og måske er det netop det, der kan blive weekenden i Boxens største betydning for Emil la Cour. Ikke at SønderjyskE var tæt på en titel. Men at en lille, teknisk stærk fløj med fart i fødderne og is i blodet fik vist sig frem på den største scene – foran de største øjne.
Og tog hjem med et smil. Selvom det gjorde lidt ondt.
