Emil Schatzl leverede en fremragende figur for TTH Holstebro i torsdagens udekamp mod GOG, hvor han pillede hele tre straffekast i de første 30 minutter.
Til manges store undren kom keeperen dog slet ikke på banen i anden halvleg af opgøret, der endte 29-29.
Nu er forklaringen på det pludselige fravær kommet frem. Schatzl måtte lade sig udskifte efter at have mærket ubehag i det ene knæ, og en efterfølgende scanning har klarlagt skadens omfang.
Over for Avisen Danmark sætter TTH Holstebros fysioterapeut Thomas Graagaard ord på situationen:
“Han har fået et stræk på ydersiden af ledbåndet. Det har givet en hævelse, som er det, han har kunnet mærke, og som vi kan se på scanningerne, men intet indikerer, at der er andet på spil,” siger Thomas Graagaard til Avisen Danmark.
Dermed ser den vestjyske ligaklub ud til at slippe med skrækken for en mere alvorlig ledbåndsskade hos den stærke målmand.
Hjalte Lykke ramte tre gange på 155 sekunder i jagten på TTH
Emil Schatzl blev sat ind på tre GOG-straffekast og reddede dem alle i 29-29-dramaet. Nu viser det sig, at knæproblemer var årsagen til, at den svenske keeper ikke kom på banen efter pausen.
Han er kommet til TTH med ét mål for øje
Schatzl kom til TTH med ambitionen om for alvor at udfordre Gustavo Capdeville om spilletiden. Den 21-årige svensker har allerede vist sit potentiale – men nu har et overstrakt ledbånd givet ham en skadebekymring.
Aalborg – TTH i tal
Schatzl og Capdeville delte også målmandsopgaven, da TTH pressede de forsvarende mestre fra Aalborg til det sidste. Nordjyderne slap med en smal 31-29-sejr i sæsonens anden ligakamp.





























