Fransk avis udpeger dansk profil: Hun er en af de største trusler
Fransk avis er godt klar over, hvem Frankrig kan få problemer med mod Danmark.
Fredag aften er der lagt op til et brag af en semifinale ved EM, når Danmark og Frankrig møder hinanden om en plads i finalen.
Danskerne spillede sig frem til semifinalen med en sejr over Holland, og i den kamp var der flere danske spillere, der ramte et rigtig fint niveau.
Der er dog især én dansk spiller, den franske avis L'Equipe fremhæver efter den danske sejr over Holland, og som de mener, kan komme til at volde Frankrig problemer, og det er Anna Kristensen i målet.
- Ligesom mange andre hold i turneringen blev danskerne hjulpet på vej af målvogter Anna Kristensen, som igen spillede en god kamp. Hun bliver en af de største trusler mod Le Bleu fredag, skriver avisen.
Den danske keeper leverede 15 redninger i kampen mod Holland.