LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Fransk målmand indrømmer stort pres: - Det har været intenst

Det franske herrelandshold har været langt nede i kulkælderen men kom onsdag aften op til overfladen igen med at få ét point i gyseren mod Egypten.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, HBOLD.DK): Endelig kunne de franske OL-favoritter puste sådan nogenlunde ud efter en rædselsfuld start på den olympiske herrehåndboldturnering. 

Starten har været alt andet end sjov for Remi Desbonnet og Co., der har kæmpet en brav kamp med at finde et spil, der hang nogenlunde sammen.

Det belønnede sig onsdag med ét point i 26-26-kampen mod Egypten, som Frankrig fik udlignet i i sidste sekund:

- Vi har fået under pres de seneste 48 timer, og derfor føles det så godt at få et point, siger Remi Desbonnet til HBOLD.dk og fortsætter:

- Vi havde to valg: At være selviske og grave os ned eller stå sammen som et hold. Vi valgte at stå sammen som et hold og være gode for hinanden. Det har været så intenst mellem os, men det er fortid nu. Jeg håber, at vi skriver en god historie i slutningen af turneringen.

-  Det ene point betyder så meget efter to dårlige kampe. Scenariet af kampen betød også noget. Vi skubbede på og kæmpede til det sidste sekund, og endelig tog vi et point. Nu ved vi, at vi kan komme tilbage. 

- Hvordan har de seneste 48 timer været?

- Det har været hårdt. Vi har talt meget, og vi har så meget erfaring på holdet, som har hjulpet os. Til sidst er det resultatet, der tæller. Man kan tabe nogle gruppekampe og stadig vinde i sidste ende. Vi tager den dag for dag, og vi ved, at vi kæmper.

- Vi vil stadig være olympiske mestre. Det har de sidste dage ikke ændret på. Vi drømmer alle om at spille den her slags kampe på hjemmebane, hvor alle kigger på os. Det er den største scene i verden. Selvfølgelig er det en stor drøm. Der skete noget med publikum i aften.

- Jeg håber, at vi kan blive ved med at levere sådan her. Nu har vi fået vores første point, og nu er alt muligt, slutter Remi Desbonnet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder