Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Fransk OL-guldvinder tilslutter sig amerikansk projekt

Los Angeles Handball Club har hentet den olympiske mester William Accambray, som i et Instagram-opslag præsenteres som en markant signing til det amerikanske håndboldprojekt.

En olympisk mester har sat kursen mod USA.

Los Angeles Handball Club meddeler på Instagram, at William Accambray er ny spiller i klubben. Den franske venstre back har i årevis været en markant figur på den internationale scene, og nu bliver han en del af et amerikansk projekt med store ambitioner.

Klubben præsenterer ham som en af de mest dominerende venstre backs i sin generation og fremhæver hans meritter: olympisk guld, VM- og EM-titler samt en lang karriere på det franske landshold.

I opslaget skriver klubben:

“Velkommen, olympisk guldvinder William Accambray.”

Og videre lyder det:

“En af de mest dominerende venstre backs i sin generation. William bringer erfaring fra allerhøjeste niveau, fysik og en vindermentalitet, som er skabt på de største scener i verden.”

Accambray har tidligere spillet i Montpellier, Paris Saint-Germain og Veszprém, og klubben ser tilgangen som mere end blot en forstærkning.

“Fra olympisk guld til verdensmesterskaber – og nu til at bygge noget modigt og historisk i Los Angeles. Williams lederskab, erfaring og konkurrenceinstinkt hæver niveauet i hele klubben – både på og uden for banen. Det her er ikke bare en signing. Det er en erklæring om, hvor LA Handball er på vej hen.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder