Matthes Langhoff oplevede en anden version af Danmark end normalt.
De danske verdensmestre var uden både Mathias Gidsel og Magnus Saugstrup, og det kunne ifølge Langhoff mærkes på banen – selv om Danmark stadig vandt 31-29 i Köln.
– Det er tydeligt mærkbart, når Danmark mangler to verdensklassespillere, sagde Langhoff til handball.net.
Tyskland havde særligt fokus på returløbet og det defensive arbejde efter det første opgør mellem nationerne, og i store dele af kampen lykkedes det tyskerne at få Danmark ned i etableret seks-mod-seks-spil.
Ifølge Langhoff stod tyskerne langt mere kompakt defensivt end tidligere på ugen, men der opstod stadig problemer centralt i forsvaret.
– Vi tillod indimellem for mange en-mod-en-gennembrud gennem midten, sagde han.
Langhoff fremhævede samtidig, at Tyskland i denne samling har arbejdet intensivt med syv-mod-seks-spillet offensivt frem mod hjemme-VM i 2027, hvor både timing og kommunikation fortsat skal forbedres.





























