Live – Mest læste Håndboldnyheder

Magnus Nyby

Fredericia vil gøre hjemmebanen til et fort: “Det bliver svært at komme som modstander”

Fredericia Håndboldklub spiller søndag sæsonens første hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg.

Søndag klokken 15.00 venter sæsonens første hjemmekamp i Bambuni Herreligaen, når Ribe-Esbjerg HH gæster Middelfart Sparekasse Arena.

Efter sejren over Nordsjælland Håndbold i sæsonpremieren jagter Fredericia Håndboldklub nu de første point foran hjemmepublikummet.

Det bliver samtidig første mulighed for cheftræner Mathias Madsen og spillerne for at mærke opbakningen på hjemmebane, og træneren ser frem til at være tilbage i arenaen.

“Vi glæder os til at spille den første hjemmekamp i vores hule, som vi gerne vil bygge op til at være et fort, hvor det bliver svært at komme som modstander – netop som arenaen har været kendt for i mange år.” fortæller han til klubbens hjemmeside.

Madsen understreger samtidig betydningen af den stemning, som hjemmebanen kan skabe omkring holdet.

“Hele den begejstring, der er omkring at spille hjemme, er meget vigtig for os,” siger han til klubbens hjemmeside.

Dermed er der lagt op til den første hjemmekamp i sæsonen, hvor FHK skal forsøge at bygge videre på den gode start.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder