Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Frida Brandbu Andersen skifter til Ikast Håndbold på treårig aftale

Årets spiller i den norske liga, Frida Brandbu Andersen, skifter fra Sola HK til Ikast Håndbold fra næste sæson på en treårig aftale.

Ikast Håndbold har sikret sig Frida Brandbu Andersen fra næste sæson. Den 23-årige norske bagspiller forlader Sola HK og har skrevet under på en treårig aftale med den danske klub.

Brandbu Andersen kommer til Ikast med personlig hæder i bagagen efter at være blevet kåret som årets spiller i den norske liga. Hun har samtidig fået en stærk begyndelse på den nye sæson med syv mål og otte assists i Solas sejr over hendes tidligere klub Fredrikstad.

Ikast-direktør Daniel Grønhøj glæder sig over tilgangen og fremhæver blandt andet den udvikling, bagspilleren har gennemgået i Sola samt hendes præstationer i ligaen, Champions League og på det norske landshold.

– Frida kommer virkelig med et stort drive, og jeg glæder mig til at se hende i Ikast-trøjen, udtaler direktør for Ikast Håndbold, Daniel Grønhøj i en pressemeddelelse.

I Ikast bliver Brandbu Andersen genforenet med Selma Henriksen, som ligeledes er på vej fra Sola. De to nordmænd begyndte allerede som seksårige sammen i Kråkerøy og fulgtes siden videre til Fredrikstad og Sola. Når de skifter til Ikast, fortsætter et håndboldmakkerskab, der har varet i 17 år.

Ikast henter VM-guldvinder: – Vi tror på, at hun kan tage yderligere skridt
Selma Henriksen følger samme vej fra Sola til Ikast, hvor klubben har sikret sig den norske landsholdsspiller på en treårig kontrakt.

Ikast-direktør reagerer på millionbud på Scaglione: »Det kan man roligt sige«
Daniel Grønhøj vil ikke afsløre den præcise transfersum for Julie Scaglione, men hans svar på spørgsmålet om milliongrænsen vækker opsigt.

Nyindkøbt dansk Ikast-stjerne: – Hun kan afgøre finalekampe
Kathrine Heindahl er blandt Ikasts nye profiler, og Lars Rasmussen peger på flere kvaliteter, der kan gøre hende særlig værdifuld i de største kampe.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder