Füchse Berlin lignede længe et hold, der havde styr på tingene mod TVB Stuttgart. Men til sidst blev det pludselig rigtig spændende.
Hovedstadsholdet havde bygget en føring op efter pausen, men Stuttgart nægtede at give slip. Hjemmeholdet fik kontakt igen og havde bolden til sidst med mulighed for at udligne.
Så trådte Lasse Ludwig frem.
Den tyske keeper reddede Stuttgarts sidste forsøg og sikrede dermed Füchse Berlin en dramatisk 34-33-sejr. Lasse Ludwig sluttede kampen med hele 13 redninger.
Mathias Gidsel spillede også en hovedrolle med ni mål, mens Aitor Ariño og Hákun West av Teigum hver scorede seks gange.
Dermed kunne Füchse Berlin rejse hjem med to vigtige point efter et drama, der først blev afgjort i de allersidste sekunder.
“Vi er meget glade for de to point. Det var den forventeligt svære duel. Vores spil seks mod seks var fint. Vores kontrol over kampen var ikke perfekt, men vi forsøgte at få det bedste ud af det.”, siger Nicolej Krickau til klubbens hjemmeside.
Næste opgave for Nicolej Krickua og co er på torsdag, hvor de på udebane støder sammen med Partizan Beograd i EHF Champions League.




























