Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Füchse-profil afklaret med benhård landsholdskonkurrence

Füchse Berlins Nils Lichtlein sætter i et interview med handball-world ord på den hårde konkurrence på det tyske landshold og sin vilje til at tage ansvar.

Kampen om spilletiden på det tyske herrelandshold er benhård på playmakerpositionen, hvor landstræner Alfred Gislason råder over profiler som Juri Knorr, Julian Köster og Füchse Berlin-stjernen Nils Lichtlein.

Den 24-årige venstrehåndede spilstyrer, som efter en skadespause har fundet formen i Bundesligaen, er bevidst om den særlige rollefordeling i landsholdsregi. For Lichtlein handler det først og fremmest om at gribe chancen, når muligheden opstår:

“Jeg er ikke bange for at påtage mig et ansvar, heller ikke selvom jeg kun får kortere spilletid eller bliver skiftet ind til specielle opgaver,” udtaler Nils Lichtlein i et interview med handball-world.

Selvom den talentfulde bagspiller leverer på højt niveau for topholdet Füchse Berlin, er han fuldstændig afklaret med, at succes i klubregi ikke automatisk veksles til en fast startplads i landsholdstrøjen:

“Om man spiller eller ej afhænger også af konstellationen, og hvor godt træningen på landsholdet fungerer sammen med de andre spillere og forsvaret. Derfor skal man heller ikke føle sig ramt, hvis man spiller godt i klubben, men ikke på landsholdet,” forklarer Füchse-profilen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder