LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Füsche Berlin direktør bekræfter konkret interesse i endnu en verdensstjerne

Efter at have signet Simon Pytlick, så fortsætter direktør Bob Hanning videre i jagten på endnu en verdensstjerne - han bekræfter nu officielt at han gerne vil tilknytte franskmanden Dika Mem

Füchse Berlin fortsætter sit storstilede projekt efter Pytlick-handlen

Handboldmestrene fra Füchse Berlin arbejder målrettet på at opbygge et af verdens mest profilerede klubhold. Efter offentliggørelsen af Simon Pytlicks skifte fra 2027 bekræfter klubben nu også, at de går efter endnu en verdensstjerne: franske Dika Mem.

Ifølge klubbens direktør Bob Hanning er interessen reel, selv om intet endnu er på plads.

“Jeg kan bekræfte, at Füchse er interesseret i Dika Mem. Men der er ikke skrevet under på noget – han har mange muligheder,” siger han.

Flere internationale medier meldte tidligere på ugen, at Mems afgang fra FC Barcelona efter 2027 allerede er besluttet. Berlin er én af favoritdestinationerne, men konkurrencen er massiv.

Skulle skiftet blive en realitet, ville det være et af de største transfers i nyere Bundesliga-historie.

Den danske verdensmester Simon Pytlick har allerede sat sin underskrift på en kontrakt gældende fra 2027, men berlinerne håber på en tidligere start.

“Hvis vi kan hente Pytlick i 2026, gør vi det – hvis både spilleren og Flensburg ønsker det. Ellers har vi en backup-plan,” udtaler Bob Hanning.

Interessen for Füchse Berlin er eksploderet efter klubbens nationale gennembrud og de markante sportslige resultater. Topspillere fra hele Europa henvender sig nu selv.

“Vi får i øjeblikket tilbud fra mange topspillere. Det har vi aldrig oplevet før,” fortæller Hanning.

Cheftræner Nicolej Krickau går endda så langt som at sige, at klubben “kunne blive et Real Madrid”, hvis man ønskede det. Det er dog ikke målsætningen; klubben fastholder sin strategi om at udvikle egne talenter og holde fast i en tydelig identitet.

Berlin står samtidig foran en markant økonomisk opgradering. Ifølge tyske medier er en ny, særdeles lukrativ udstyrs- og sponsor­aftale på vej, som vil give klubben flere millioner ekstra at arbejde med.

Derudover har Füchse forlænget samarbejdet med deres marketingbureau, hvilket sikrer økonomisk stabilitet i de næste fem til syv år.

“Det giver os ro og sikkerhed fremadrettet,” siger Hanning.

Den sportslige og økonomiske fleksibilitet øges også af afgangen af den tidligere sportschef Stefan Kretzschmar og playmakeren Lasse Andersson, som forlader klubben efter sæsonen.

“Lasse Andersson spillede ikke her for småpenge. Og posten som sportschef kostede også,” siger Hanning med henvisning til de lønbudgetter, der nu frigøres.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder